Mental sundhed og medaljer

Vi är stolta över att ha Dr Kristoffer Henriksen (LET´S – Learning and Talent in Sport, Syddansk Universitet och Team Danmark) som gästförfattare till vår blogg. Här kan ni ta del av hans kloka tankar om mental hälsa och jakten på medaljer.

Kan man vinde medaljer og samtidig sikre atleters mentale sundhed? Kan man vinde medaljer uden at sikre den?

Mental sundhed er ikke alene et individuelt anliggende. Elite- og talentudviklingsmiljøer kan opbygge eller nedbryde unge menneskers mentale sundhed. Men vi ved endnu alt for lidt om hvordan.

Både i Danmark og i resten af verden har vi den seneste tid set skandaler, der handler om mental sundhed. Atleter er trådt frem of har fortalt om mistrivsel og hårde miljøer. Vi har set eksempler på, at man har tilladt kulturer at opstå, hvor atleters mentale sundhed har været sat til side i jagten på medaljer. De unge mennesker i talent- og elitemiljøer får bragt deres mentale sundhed i fare når:

  • de bliver mødt af 50 timers ”arbejdsuger”,
  • de bliver udskammet, mobbet og hånet,
  • de bliver mødt af overdreven og offentlig vægtkontrol,
  • de bliver presset til at specialisere sig alt for tidligt og træne ensidigt, og
  • de presses til at træne på trods af skader, og til at gennemgå hårde træningsperioder uden nok genopladning,
  • de ikke kan finde plads til deres identitet og til at leve et sportsliv i tråd med deres værdier.

Intet antal medaljer kan retfærdiggøre den slags praksis. Heldigvis færdes jeg som sportspsykologisk konsulent i Team Danmark i mange talent- og elitemiljøer, hvor jeg ser unge mennesker tage ansvar og udvikle sig personligt, hvor jeg ser trivsel, og hvor store ambitioner går hånd i hånd med fællesskab og videndeling.

Lige nu står eliteidrætten, i hvert fald i Skandinavien, foran en kæmpe udfordring. Det øgede fokus på mental sundhed har udmøntet sig i træner-fyringer begrundet i ”praksis der er uforeneligt med sportens sunde værdier”. Som sportspsykologisk konsulent møder jeg i stigende grad trænere, der oplever en ny tvivl og bekymring.

De mange dygtige trænere, jeg møder, ønsker brændende at skabe stærke miljøer, hvori deres atleter formår at indfri sine ambitioner og samtidig oplever trivsel, meningsfuldhed og høj mental sundhed. Men trænerne savner viden og oplever uklare krav. Hvem definerer værdierne? Hvordan gør jeg medaljer og mental sundhed foreneligt i praksis. Hvordan rammer jeg  balancen? Og de har såmænd ret. Forskningen har indtil videre ikke engang formået at levere en god definition af mental sundhed i sport (som andet og mere end fraværet af diagnoser og mental usundhed).

Trænere (mennesker), der bekymrer sig og oplever uklarhed om kerneopgaven, kan ikke finde fuld fokus og levere verdensklasse. Bekymringer, tvivl og uklarhed skaber utryghed og står i vejen for at dansk elitesport indfrier det fulde potentiale.

  • Vores atleter fortjener, at vi undersøger, hvad der kendetegner miljøer, hvori de kan indfri deres mål (medaljer) samtidig med at de oplever høj trivsel (mental sundhed).
  • Vores trænere fortjener at vi udvikler klare retningslinjer for hvordan sporten kan skabe sådanne miljøer, så de kan gøre det rette og vide, at de bliver vurderet på baggrund af klar evidensbaseret viden.

Forskningen har endnu ikke kigget direkte på kendetegn ved miljøer, der understøtter mental sundhed. Med baggrund i forskningen i talent-miljøer og mit arbejde som sportspsykologisk konsulent tør jeg dog godt give et forsigtigt første bud på, hvad vi leder efter.

Mentalt sunde talent- og elitemiljøer er (som minimum) kendetegnet ved:

  • Integrerede indsatser: At atleterne bliver mødt med samme holdning fra forskellige trænere, skole, forældre m.fl.
  • Passende samlet belastning: At nogen påtager sig at holde overblik og sikre, at den samlede belastning fra skole, sport, transport og de sociale fællesskaber er passende.
  • Tydelige værdier: At miljøet arbejder ud fra tydelige værdier og at både budskaber og praksis baserer sig på de værdier.
  • Tålmodighed: At man i talentudviklingsårene lader de unge prøve sig af i flere sportsgrene, lader dem fejle, lader dem miste lysten og komme igen. At vi venter med ”Det er nu eller aldrig”-diskursen til sidst i karrieren.
  • Rummelighed og fokus på personlig udvikling: At atleten kan føle sig mødt og accepteret med hele sin identitet (inklusiv etnicitet, religion, seksualitet, interesser mm.).
  • Psykologisk tryghed: At atleterne føler sig sikre på hinanden, at de tør begå fejl, tør sige til og fra, og tør være kreative – uden at være bange for konsekvenser.
  • Blik for mental sundhed: At alle tager medansvar og siger fra hvis de er vidne til praksisser, der er usunde. At man monitorerer de unges mentale sundhed og har mulighed for at iværksætte hjælp ved behov.
  • Modgang mødt med støtte og empati: Vi skal ikke lege curling og feje foran de unge og fjerne al modgang. Men modgang i sig selv gør ikke stærk. Modgang styrker når den følges af støtte, opmuntring og en snak om konkrete strategier til at håndtere den.

Disse kendetegn er som sagt et første bud. Det er også kendetegn, som mine sportspsykologiske Team Danmark kolleger og jeg dagligt stræber efter at fremme. Men vi har brug for klare evidensbaserede principper.

Måske ligger der i dette spørgsmål endda en hel ny berettigelse for eliteidrætten. Vi har længe vidst at elitesport må og skal handle om mere end medaljer. Tidligere sagde vi, at de unge mennesker i sporten lærer målrettethed og dedikation. I dag kæmper mange unge med stress. De er givetvis blevet for gode til målrettethed og dedikation. Dagens samfund er et præstationssamfund, og de unge oplever præstationspres på mange areaner. Tænk hvis sporten kunne blive den arena, der viser hvordan de unge kan præstere og trives på en og samme tid. Hvordan de unge kan være ambitiøse med det ene liv, de er givet, uden at det bliver på bekostning af deres mentale sundhed. Wouldn’t that be beautiful?

Videre læsning:
Henriksen, K., Schinke, R., Moesch, K., McCann, S., Parham, W. D., Larsen, C. H. & Terry, P. (2019). Consensus statement on improving the mental health of high performance athletes. International Journal of Sport and Exercise Psychology, 1–8. https://doi.org/10.1080/1612197X.2019.1570473

MacIntyre, T. E., Jones, M., Brewer, B. W., Van Raalte, J., O’Shea, D., & McCarthy, P. J. (2017). Mental health challenges in elite sport: Balancing risk with reward. Frontiers in Psychology, 8, 1892. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2017.01892

Uphill, M., Sly, D., & Swain, J. (2016). From mental health to mental wealth in athletes: looking back and moving forward. Frontiers in Psychology, 7, 935.
https://doi.org/10.3389/fpsyg.2016.00935

Hvis du er interesseret i nyeste forskning om talentudvikling i Danmark eller generelt mere fra forskningsenheden LET´S:
https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/iob_idraet_og_biomekanik/forskning/forskningsenheder/learning+and+talent+in+sport

………………………………………………………………………………………………………………………………………………

Kristoffer Henriksen är Lektor på Institutet för idrott och Biomekanik vid Syddansk universitet och chef för forskningsgruppen ’Learning and telent in Sport (LETS). Han har arbetat som idrottspsykologisk rådgivare för Team Danmark i över tio år och han har bland annat stöttat idrottare och lag under flera Europeiska mästerskap, världsmästerskap och Olympiska spel.

Kommentera

Fyll i dina uppgifter nedan eller klicka på en ikon för att logga in:

WordPress.com Logo

Du kommenterar med ditt WordPress.com-konto. Logga ut /  Ändra )

Google-foto

Du kommenterar med ditt Google-konto. Logga ut /  Ändra )

Twitter-bild

Du kommenterar med ditt Twitter-konto. Logga ut /  Ändra )

Facebook-foto

Du kommenterar med ditt Facebook-konto. Logga ut /  Ändra )

Ansluter till %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.